Handelschef Dan Kobberup opfordrer alle byens foreninger til at deltage i Foreningernes Dag i gågaden 10. september. Foto: Hans Sejlund
Livet her

Slå et slag for din forening

17. august 2022 kl. 14:00

Sidste år deltog over 15 foreninger i Foreningernes Dag i gågaden. Foreningerne fik lejlighed til at fortælle om deres aktiviteter til en masse mennesker, og de handlende havde ekstra gode tilbud til de mange gæster.

Svæveflyverne deltog i sidste års Foreningernes dag. Foto: FREDERIK

I år er arrangementet den 10. september, og dette års tema matcher FN’s verdensmål tredje verdensmål, Sundhed og Trivsel. Et tema, som vil finde genklang i stort set alle foreninger. Handelschef Dan Kobberup håber, at foreningerne vil deltage i stort tal, og at de vil stille op med sjove aktiviteter, der kan inddrage publikum og invitere til dialog.

Bangsbo Botaniske Haves Venner havde en stor stand og kom i kontakt med masser af mennesker. Foto: FREDERIK

Foreningernes Dag arrangeres i et samarbejde mellem Idræts Samvirket Frederikshavn, Frederikshavn Ungdoms Fællesråd og Handelsforeningen FREDERIK. Er du aktiv i en forening og har lyst til at deltage i Foreningernes Dag, så tag kontakt til handelschef Dan Kobberup på telefon 25 27 12 26 for at aftale, hvor mange I kommer, hvilke aktiviteter I stiller op med, og hvor meget plads I har behov for. Handelschefen vil gerne høre fra interesserede foreninger senest 1. september.

Annonceret indhold

Nyeste