Billede beskrivelse

Skagen i 1960’erne

Gense byggeriet af det nye rådhus, lørdagsfrihed - og en række filmklip fra epoken

28. juni 2019 kl. 07.00

SKAGEN: Alle billetter forsvandt som dug for solen, da Skagen Lokalhistoriske Forening og Lokalhistorisk Arkiv i Skagen 19. november sidste år og 28. januar i år præsenterede ”Skagen i 1960’erne”.

Af hensyn til dem, der gik forgæves og for sommerens fremmede fugle, som måtte være interesserede i byens historie, gentages arrangementet mandag 15. juli kl. 10, kl. 14 og kl. 17.

Varigheden er hver gang ca. halvanden time.

Her vil man få et rask sammenkog af årtiets vigtigste begivenheder, som rummede byggeriet af et nyt rådhus, et voksende børnetal, ballade på Skagens Museum, lørdagsfrihed og optrækket til en kommunesammenlægning, det hele suppleret med en række filmklip, som alle har relation til perioden.

Der er gratis adgang, og billetterne udleveres fra biografens billetsalg på Kappelborg lørdag den 6. juli kl. 14-15. Hvis der stadig er billetter tilbage, kan disse afhentes i Tinghuset i almindelig åbningstid.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste