Hvis mindst 60 flere husejere melder sig på banen, går man i gang med lægge fjernvarme ud til Kilden. Arkivfoto: Lars Pauli
Livet her

Sidste udkald for varme i Kilden

60 har meldt sig til fjernvarme, men der skal yderligere 60 til

01. november 2018 kl. 08:20

FREDERIKSHAVN: Omkring 60 husejere har tilmeldt sig fjernvarme i Kilden i Frederikshavn. Men der skal flere til, før Forsyningen starter gravemaskinerne.

Fjernvarmen er på vej, men projektet kan strande på, at en del husejere måske lige har set tiden an og udskudt beslutningen om at kvitte gas- eller oliefyret.

Men nu går den ikke længere.

Senest den 31. december skal Forsyningen have din tilmelding.

Mindst 120 husejere

Husejerne i Kilden får nemlig kun mulighed for fjernvarme, hvis mindst 120 tilmelder sig på forhånd.

Årsagen er, at det grundlæggende anlægsarbejde kun er rentabelt, hvis et forholdsvist stort antal husejere er med.

Ifølge formanden for Forsyningen, Jens Hedegaard Kristensen, er der dog ikke så meget at betænkte sig på.

- Du får et vedligeholdelsesfrit anlæg til en meget konkurrencedygtig pris. Det fylder næsten intet i huset, og du skal aldrig mere skifte installation.

Formanden understreger, at fjernvarmen er billig i drift, og at man arbejder på at få flere grønne produktionsanlæg.

Disse skal sikre, at prisen på fjernvarme i fremtiden bliver mere stabil, da brugen af fossil brændsel bliver mindre.

- Vi er godt på vej, da de store centrale fjernvarmeanlæg blandt andet fyrer med overskudsvarme fra affaldsforbrænding. De udnytter varmen langt bedre, end små individuelle anlæg, siger Jens Hedegaard Kristensen.

Annonceret indhold

Nyeste