Billede beskrivelse

Sidste udkald for fjernvarme

09. december 2020 kl. 11.00

KOMMUNEN: Har du oliefyr, elvarme eller anden varmekilde, og bor du inden for Frederikshavn Varmes forsyningsområde, er det nu allersidste chance for at skifte til fjernvarme med rabat.

Det kræver blot en underskrift på en tilslutningsaftale senest 31. december 2020.

Normalprisen for at blive sluttet til fjernvarmen er 27.500 kroner.

Det bliver altså prisen, hvis du venter med at indgå aftalen til efter nytår.

Hvis vi modtager den underskrevne aftale inden nytår, skal du kun betale 19.500 kroner.

I priserne er medregnet 15 meter stikledning.

Det er værd at bemærke, at du kan få håndværkerfradrag for arbejdslønnen på de udførte arbejder, da der er tale om energiforbedring af din bolig.

Det gælder både VVS-installatørens og Forsyningens arbejde.

For Forsyningens vedkommende udgør arbejdslønnen ca. 75 procent af udgiften til tilslutningen.

I 2021 bliver fjernvarmen i Frederikshavn endnu billigere.

Bestyrelsen for Frederikshavn Varme har netop besluttet at sænke prisen pr. MWh med 67,50 kr. Nedsættelsen skyldes blandt andet det nye varmepumpeanlæg på Vendsysselvej, hvor vi også fremover vil producere meget billig og grønnere varme.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste