Se fotos fra kæmpe fest: Frederikshavn rocker, men ikke ved traditionerne
Casper Høgsted fra Rock i Frederikshavn havde sammen med resten af Rock-teamet arbejdet ekstra hårdt frem mod sommeren for at strikke det helt rigtige musikprogram sammen.
Det var de velkendte Dodo & the Dodos. der åbnede festen. Dodo lagde ud med at spørge, om man var vågen heroppe nordpå, da Frederikshavnerne ikke udviste den ønskede spontane begejstring. Men traditionen heroppe er, at der skal lidt mere til at begejstre de lokale.
Begejstrede lød de fleste derimod, da Rasmus Bjerg fik gæsterne til at synge med på velkendte John Mogensen sange.
Rocazino og Keinstein kæmpede om gæsternes gunst på Sparekasse Danmark-scenen dagen igennem, mens ligeher.nu scenen blev gjort klar.
Musikalske højdepunkter
Klokken17.00 gik Jacob Dinesen på scenen foran en fyldt gårdsplads, og med sine lækre intensive stemme fik han publikum op i gear, og der blev langet fadøl over disken på de forskellige udskænkningesteder.
Hjalmer var måske årets overraskelse, på den måde at mange havde en fordom om, at han skulle lyde som sin far Kim Larsen. Men Hjalmer fik sin helt egen lyd ud over den store scene og fik publikum godt med sig hele vejen.
Publikum fik havde herefter lidt tid til at nyde aftensmaden, enten med en gigantisk Kim Larsen hotdog ved Mogens Pølsevogn, den store aftenbuffet, som der er traditíon for, eller ved en af de mange boder med specialiteter, og gøre sig klar til aftenens koncerter.
Jonah Blacksmith, folk-rock bandet, som er opkaldt efter brødrene Simon Alstrup og Thomas Alstrups bedstefar Johannes Alstrup, der var smed i den lille by Koldby i Thy.
Karrusel på scenen
D-A-D lukkede festen på Knivholt med et brag af en koncert. Med deres velkendte vilde sound svingede de sig på scenen, der denne gang udstyret med en karrussel, hvor trommeslageren Laust, forsøgte at slå trommer ihjel.
Der var ganske få billetter til den traditionelle Xl-byg-grillbuffet, mens billetterne til VIP-loungen var udsolgt.
Omkring 600 frivillige hjælpere til scene, sikkerhed, service og meget andet, havde været med til at festivalen kunne lade sig gøre. Der var i år lidt udfordringer med at få tilstrækkelig frivillige, selvom der har været stor opbakning fra foreningerne i lokalområdet.