Billede beskrivelse

Se det nye rugbrød hos lokal bilforhandler

31. december 2022 kl. 09.01

Volkswagen har for vane at invitere den lokale omegn til Åbent Hus i starten af året, og 2023 bliver ingen undtagelse. 7. og 8. januar slår Volkswagen Frederikshavn, A/S Knud Uggerhøj på Søndergade dørene op til Åbent Hus. I år kan de lokale gæster se frem til at opleve Danmarkspremiere på ID.Buzz, der er blevet kåret til Årets Bil i Danmark 2023. Det er anden gang, at en ID.-model fra Volkswagen vinder den titel.

Til Danmarkspremieren bliver ID.Buzz officielt tilføjet til Volkswagens ID.-serie af elektriske biler, som er blevet rullet ud siden introduktionen og lanceringen af ID.3 i 2019.

Billede beskrivelse

- Den ikoniske ID.Buzz skal bare opleves ”live”. Det er et historisk vingesus, der får manges tanker tilbage til de gode gamle rugbrød. Årets bil, ID.Buzz, er helt unik, og jeg er sikker på, at man for eksempel vil se mange nordjyder køre til stranden i ID.Buzz med hele familien og fuld oppakning til friluftslivet med MTB-cykler, paddleboards med videre, siger Michael Henriksen, direktør i Volkswagen Frederikshavn, A/S Knud Uggerhøj.

- Det er helt vildt, hvor stor interesse, der er for ID.Buzz. Vi har så mange kunder, der kontakter os med ønsket om at købe den lige nu, så vi glæder os til at kunne levere masser af BUZZER i det nordjyske.

Uggerhøj har i det hele taget godt fat i markedet for elbiler. Over 20 procent af alle solgte elbiler i Frederikshavn i 2022 kommer fra Volkswagen.

Netop volkswagens ID.-modeller rundede flere milepæle i 2022. I hele Europa har virksomheden solgt mere end 500.000 elektriske ID.-biler, og I Danmark kører der nu mere end 10.000 ID.’ere rundt på vejene.

- Til dette Åbent Hus prioriterer vi primært elbiler – blandt andet fordi vi satser på massiv videndeling og information om elbiler til de mange, der kommer. Vi oplever fortsat, der er mange spørgsmål fra kunderne og usikkerhed om blandt andet rækkevidde, og alle disse elementer forsøger vi i denne weekend at afmystificere med saglig og faktabaseret information, siger Michael Henriksen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste