Sæby skal igen på vægten
Førstepladsen i 2019 lød på 17,1 kilo tabt vægt
SÆBY: Sæby På Vægten hjælper igen i 2020 interesserede i at smide de ekstra kilo på sidebenene - i et fællesskab, hvor der er fokus på korrekt indtag af mad, afpasset motion og en lille konkurrence indblandet.
Initiativtageren er ligesom i 2019, Nikolai Ronne, som ønsker at hjælpe overvægtige med at smide de ekstra kilo.
I 2019 var der 120 deltagere fordelt på hold og enkelt personer, der alle kæmpede mod kiloene og hinanden.
- Præmiesponsorer gjorde det lidt mere spændende, at spænde livremmen og fokusere på den rette kost og motion, fortæller Nikolai Ronne.
Indvejning foregår søndag 5. Januar 2020 i tidsrummet 12.00 til 14.00 i Sæby Spektrum.
Der laves kontrolvejning efter 4 og 7 uger.
Arrangementet er gratis for deltagere.