Sæby Kirke får besøg af Sæbygarden
Sæbygardens jul er lige om hjørnet
Og til julen hører Sæbygardens Julealsangskoncert - i år den 29. i rækken. Og bortset fra sidste år, hvor kirkens kalkmalerier blev restaureret, har Sæbygarden spillet hvert år i Sæby Kirke.
Og i alle disse år har Sæbygardens Tambourkorps og Sæbygardens Harmoniorkester spillet julen ind med glade, swingede, jazzede og mange let genkendelige juletemaer, - og oftest i ny forklædning. Således også i år.
Med indledning ved tambourkorpset bliver der varmet op til denne dejlige, hyggelige tilbagevendende juletradition i Sæby Kirke. Sæt X i kalenderen søndag den 15. december kl. 19.00.
Kom indenfor og nyd musikken, syng med på mange af julens dejlige salmer. Kirkens organist Henrik Strøm har også i år lovet at bidrage med orgelspil til salmer samt et flot stykke orgel-musik midt i koncerten.