Så er der også plads til herrerne
H&M har netop udvidet med en 200 kvadratmeter stor afdeling til herrerne
FREDERIKSHAVN: Efter længere tids ombygning kunne H&M i Frederikshavn nu åbnet herreafdeling i butikken.
Og der blev arbejdet til sent onsdag aften for at gøre butikken helt klar til åbningen og butikschef Malene Schødt er meget glad for resultatet.
- Vi kan nu endelig sælge herretøj i butikken, hvilket der har været stor efterspørgsel efter fra vores kunder og vi kunne allerede fra åbningsdagen mærke den store interesse, siger en glad Store Manager, Malene Schødt Jensen.
H&M i Frederikshavn er en af de helt store tøjbutikker i byen med over 20 ansatte.
Butikkens nye herreafdeling på ca. 200 m2 er beliggende forskudt i forlængelse af det nuværende stueplan.
Dermed er der også i Frederikshavn adgang til H&M’s forretningsidé ’Mode og kvalitet til bedste pris – på bæredygtig vis’ til hele familien.
Den øvrige del af butikken har gennemgået en let modernisering.
H&M har været en del af handelsmiljøet i Frederikshavn siden åbningen i 2005, og ifølge Marlene Schødt Jensen har H&M udviklet sig meget gennem årene:
- Måske vil man ved første øjekast tænke, at alt er, som det plejer, men der er sket rigtige mange ting i H&M de sidste 20 år, siger hun.
Malene Schødt Jensen har været Store Manager i butikken siden åbningen i 2015 og har været i H&M siden 2000.
Der er i dag 80 H&M-butikker i Danmark, og udvidelser med herretøj er en af de måder, hvorpå H&M udvider den danske forretning.