Billede beskrivelse

Prisen er et varmt emne

Men nu koster varmen det, den koster at producere

03. juni 2019 kl. 11.02

ØSTERVRÅ: Prisen på fjernvarme er noget, der optager forbrugerne mange steder, også i Østervrå, hvor der blev stillet flere spørgsmål til den årlige generalforsamling omkring prisen og muligheden for at finde alternative energikilder.

Alligevel ligger prisniveauet stadig omkring middel sammenlignet med de øvrige værker i landet, lød det i formand Troels Mathiassens årsberetning.

- Vi kan konstatere, at prisen på varme endnu ikke har nået det niveau, vi havde før grundbeløbet blev indført, så uanset om vi alle synes, det er blevet dyrt, efter at tilskuddet er væk, så må vi bare konstater, at nu koster det vitterligt det, det koster at producerer en MWh.

Samarbejdspartneren Hørby Varmeværk har undersøgt mulighederne for et yderligere samarbejde med de omkringliggende byer, med et nyt og større værk i Hørby.

Disse planer har ikke fået støtte fra de øvrige byer – heller ikke fra Østervrå.

- Vi synes det giver bedst menig, at større investeringer i værk og anlæg skal foretages i Østervrå, lød fra formanden. Alle er dog enige om, at den gode dialog mellem værkerne forsætter.

Varmeprisen er på nuværende tidspunkt højere, end vi kunne ønske os, og bestyrelsen er da også hele tiden på udkig efter nye alternative bud på fremtidige varmekilder, men hidtil uden rentable muligheder, konstaterede Mathiassen.

Det har været et stille år i Østervrå Varmeværk. Varmeforsyningen har været en kombination af produktion på eget anlæg og køb fra Hørby via den fælles transmissionsledning. I 2018/2019 er der solgt 12.000 MWh, hvilket er ca. 1.200 MWh mindre end sidste år.

Det lavere salg skyldes i høj grad et meget varmere vejr, som er kommet forbrugerne til gode med en tilbagebetaling på 600.000 kr.

For egenproduktionen har fordelingen været gaskedlen 15,33 procent, elkedlen 13,1 procent og motoren 21,8 procent. Varmeprisen var sidste år 350 kr. pr. MWh, men er som forventet højere efter at grundbeløbet nu er helt væk, og det betyder en varmepris på 495 kr. pr. MWh. Værket har p.t. 662 forbrugere – en stigning på fire.

I nærmeste fremtid står værket overfor et større eftersyn og renovering af motoren, og det er noget, som vil blive overvejet nøje – kan det betale sig, set i forhold til den begrænsede produktion af varme og indtægter ved salg af el, motoren har ydet de senere år.

Til bestyrelsen var der genvalg af Gert Helenius, Gorm Rosendal og Jesper Nielsen samt til suppleanterne René Karlsen og René Brandt.

ÅB

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste