Billede beskrivelse

Pigekorsklang i kirken

Frederikshavn Kirke får besøg af Sydsjællands Pigekor

06. juli 2019 kl. 08.52

FREDERIKSHAVN: Tirsdag 16. juli får Frederikshavn Kirke besøg af Sydsjællands Pigekor, der under ledelse af organist, pianist og komponist Jens Ramsing vil give koncert i kirken kl. 19.30.

Koret har sit udspring i koret ved Vor Frue Kirke i Vordingborg, hvor Jens Ramsing tidligere var organist og korleder.

Da Jens Ramsing i 2017 blev organist ved Sankt Peders Kirke i Næstved, ønskede en lille særligt entusiastiske sangere at forsætte samarbejdet med ham, og dermed var Sydsjællands Pigekor skabt.

Dette lille elitekor har allerede givet flere koncerter på Sjælland og i Nordjylland, bl.a. også sidste år i Vendsyssel Festival.

Programmet ved tirsdagens koncert indledes med Musik af Jens Ramsing: Først tre motetter med bibelske tekster og dernæst en buket af salmer med tekst af Lisbeth Smedegaard.

Derefter følger varieret program, der viser korets store bredte i repertoire.

Der bliver præsenteret sange fra renæssancen, af de amerikanske komponister Samuel Barber og Leonard Bernstein. Også tre sange af John Lennon og McCartny kan høres i denne afdeling.

Koncerten slutter med fire danske sommersange af bl.a. Carl Nielsen og Oluf Ring.

Koncerten er tilmeldt Vendsyssel Festival og der tages entre.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste