Billede beskrivelse

Pas på hovedet: Sådan sætter du cykelhjelmen korrekt

Byens liv: vis du kommer ud for en trafikulykke, kan en cykelhjelm gøre en verden til forskel. Det ved mange i dag. Men hjelmen kan kun beskytte dit hoved, hvis den har den rigtige pasform og er indstillet rigtigt. Her får du tre gode råd til, hvordan du bruger din cykelhjelm korrekt

05. september 2020 kl. 19.00

Cyklen er et populært transportmiddel for danskerne, når vi skal til og fra skole, arbejde eller fritidsinteresser. Mange er gode til at huske at spænde cykelhjelmen, inden de begiver sig ud i trafikken, men desværre sidder hjelmen ofte forkert. Det resulterer i markant mindre beskyttelse i tilfælde af styrt.

Anders Holgaard fra ABUS, som har produceret sikkerhedsløsninger siden 1924, giver her tre gode råd til, hvordan du får cykelhjelmen til at sidde korrekt.

Find den rette pasform

Start med at finde den cykelhjelm, der passer bedst til dit hoved. Hvis hjelmen er for lille eller for stor, sidder den ikke godt, og så er den ikke til megen gavn, hvis du skulle være så uheldig at vælte af cyklen. Tag dig derfor gerne tid til at prøve hjelmen omhyggeligt og tøv ikke med at spørge forhandleren i butikken til råds.

Indstil hjelmen korrekt

Justér, justér, justér. Når du har styr på størrelsen, er det vigtigt at indstille hjelmen, så den sidder korrekt på dit hoved. Som en god tommelfingerregel bruger du hjelmen rigtigt, når du kan have to fingres afstand mellem hjelmens underkant og din næserod.

Sørg desuden for, at remmene indkredser dine ører, og at hagespændet slutter til ved din hage med to fingres mellemrum. Brug justeringshjulet i nakken til at indstille hjelmens omkreds, så den sidder godt og sikkert uden at stramme.

Tilvælg komfort og design

Jo bedre komfort og smartere design, des bedre brug af hjelmen. Det er en god ide at bruge en hjelm, der har gode ventilationshuller. Det forøger din komfort ved at forhindre den ophobning af varme, der opstår, når du anstrenger dig.

Vær også smart på farten og vælg et flot design, som giver dig ekstra lyst til at huske hjelmen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste