Billede beskrivelse

Palle-tyv taget på fersk gerning

Afslørende overvågningsvideo i Frederikshavn

25. april 2022 kl. 07.20

FREDERIKSHAVN: En ung mand fra lokalområdet blev natten til mandag afsløret som "palletyv" - taget på fersk gerning.

Kort før kl. 01.40 fik politiet melding om, at en person var i gang med at stjæle EU-paller hos en virksomhed på Ellehammervej i Frederikshavn.

Kameraovervågning viste, at manden midt om natten havde travlt med at læsse en større mængde EU-paller ind i en stor kassevogn.

Manden blev anholdt på stedet og taget med til afhøring, hvor han erkendte palle-tyveriet, oplyser vagtchef Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi.

Den 25-årige er er løsladt efter afhøring, men kan se frem til et retsligt efterspil.

Virksomheden på Ellehammervej i Frederikshavn har tidligere været plaget af palle-tyverier, og derfor havde man opsat kameraovervågning. Det viste sig altså at være en god idé.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste