De to investorer har selv fået tegnet bygningen, hvor der bliver plads til 3-4 baner, bad og omklædningsrum og et område til afslapning.
Livet her

Padelcenter forsinkes mindst otte måneder

04. februar 2021 kl. 08:00
De to investorer har selv fået tegnet bygningen, hvor der bliver plads til 3-4 baner, bad og omklædningsrum og et område til afslapning.
Det er her på Nordmarksvænget 1. i Skagen Henrik Geisler og Allan Kolbro Nielsen vil  bygge et nyt Padelcenter. Arkivfoto: Peter Jørgensen
Padel, der minder om tennis, men spilles på mindre baner, er en hurtigvoksende sport. Arkivfoto: Martin Damgård Foto: Martin Damgård

SKAGEN: Padel, en sport, der minder om tennis, er på vej til at blive en af de store idrætsgrene i Danmark, både for motionister og professionelle. I Skagen tog Henrik Geisler og Allan Kolbro Nielsen allerede sidste år initiativ til at bygge et stort padelcenter med fire baner ved Nordmarksvænget, centralt i byen.

Det skete i første omgang ved, at de erhvervede sig en kommunal grund med tanke på at skubbe gang i et spritnyt Padelcenter.

Siden har de også fået udarbejdet tegninger, så alt var egentligt klar til at blive klappet af på plan- og miljøudvalgets seneste møde selv om det krævede díspensation fra den eksisterende lokalplan.

Kommunens forvaltning havde lagt op til, at plan- og miljøudvalget kunne give de nødvendige dispensationer fra lokalplanen til byggeriet. Men det skete ikke.

En padelbane er relativt lille, men spillet kræver, at der er højt til loftet, så det kommende padelcenter i Skagen er udformet som en”boks” med fladt tag.

Det rimer ikke med lokalplanens krav om lav facadehøjde og sadeltag med en hældning på 30-45 grader.

Endvidere er området ved Nordmarksvænget udlagt til lettere industri/håndværk.

Planerne har været ude i en naboorientering, som har resulteret i en indsigelse.

Politikerne i plan- og miljøudvalget besluttede, at der i stedet for dispensationer fra den eksisterende lokalplan skal udarbejdes en helt ny.

Det tager typisk 8-10 måneder før, en ny lokalplan er godkendt.

Og det betyder i hvert fald, at det nye Padelscenter ikke mod forventningen står klar til påsken i år.

- Lige nu er vi super skuffede, men vi vil gerne vente med at udtale os yderligere, til vi ved mere om, hvad der er gået galt i processen, siger en af initiativtagerne, Allan Kolbro Nielsen, der er træner i Vendsyssel Elite Badminton

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu