Organist spiller på blokfløjter ved gratis kirkekoncert
Ved formiddagskoncerten i Frederikshavn Kirke lørdag den 8. august kl.11.00 er der mulighed for at høre begge Kirkens organister.
Det bliver dog i forskellige roller, da Thomas Kursch har fundet sine blokfløjter frem til lejligheden.
Han bliver akkompagneret af Claus Bach Nielsen på Kirkens orgel. Claus Bach Nielsen vil desuden spille tre orgelstykker undervejs.
På det lette og lyse barokprogram står musik af den i dag ret ukendte komponist JeanBaptiste Loeillet . Han var født i Schweitz, men flyttede til London, hvor han blev et kendt navn i Byens musikliv både som komponist, blokfløjtespiller, fløjtenist og oboist.
Han blokfløjtesonater befinder sig stadig på repertoiret for de fleste blokfløjtespillere.
Mere kendt i dag er den tyske komponist Georg Phillip Telemann, der i en stor del af sin tid levede som musikdirektør i Hamborg. Her udgav han også et musiktidsskrift, der trykte en del af tidens nye musik – især han egen. Det gælder også den sonate i F-dur, der står på formiddagens program. Som bladudgiver viste Telemann at han også var en dygtig forretningsmand: I et nummer udkom to dele af en sonate. Sidste del fik man kun med, hvis man købte det næste nummer!
Claus Bach Nielsen vil undervejs i koncerten, spille tre satser over den tyske salme ”Vater Unser im Himmelreich” og to orgelkoraler af Johann Nicolaus Hanff. Ingen af de komponister er i dag særlig kendte, men begge har skrevet musik, der er værd at lytte til.
Bhöhm havde desuden en vigtig plads i musikhistorien,da han var orgel- og kompositionslærer for den Unge Johann Sebastian Bach, da han frekventerede latinskolen i Lüneburg, hvor Böhm var organist ved byens hovedkirke.
Der er som sædvanlig gratis adgang til lørdagens koncert.