Nyt lederteam af egen avl

Markering af lederskifte i Nordjyske Banks privatkundeafdeling

24. juni 2019 kl. 13.56

SÆBY: Nordjyske Bank i Sæby har udnævnt Camilla Mølgaard til privatkundechef og Janni Steenberg til souschef i afdelingen.

Udnævnelserne blev markeret ved en uformel reception med kaffe- og hjemmebag i bankens lokaler fredag den 21. juni.

Selv om lederteamet er nyt, er de bestem ikke ukendte i bankafdelingen og for bankens kunder.

Janni Steenberg begyndte i Nordjyske Bank som elev for 19 år siden, hvor hun de seneste 18 år har været tilknyttet Sæby-afdelingen. I de seneste 9 år har Camilla Mølgaard ligeledes været i samme pengeinstitut siden hun som 18-årige startede som elev.

Camilla siger, at hun er utrolig glad ved at være ansat i Nordjyske Bank. Hun oplever, at banken har givet hende fine muligheder for at udvikle sig og har vist hende stor tillid med udnævnelsen som leder af en afdeling.

Janni er specielt glad for den direkte kontakt og den uundværlige dialog med kunderne. Hun er faldet rigtigt godt til i Sæbyafdelingen og trives godt med kolleger og de mange trofaste kunder – selv om hun stadig bor i Frederikshavn!

”Egen avl” er en meget anvendt sportsmetafor, når klubberne giver debut på første holdet til spillere fra deres egen ungdomsafdeling, og det er i den grad, hvad Nordjyske Bank har gjort ved at forfremme to dygtige unge medarbejdere, der kender banken og dens produkter til bunds.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste