Langt de fleste værdsætter fysisk undervisning, men der er faktisk en reel stor gruppe, der har det godt med virtuel undervisning. Det tager hxt nu bestik af.
Livet her

Nye studieretninger med indbygget virtuel undervisning

13. januar 2022 kl. 13:24

FREDERIKSHAVN: Undersøgelser fra Dansk Evalueringsinstitut og erfaringer fra de seneste to års undervisning viser, at nogle elever trives med virtuelle skoledage, og derfor tilbyder htx Frederikshavn nu to studieretninger, hvor en dag om ugen er virtuel.

- Langt de fleste af vores elever foretrækker undervisning på skolen fremfor virtuel undervisning, men vi kan se, at der er en relativt stor gruppe elever som faktisk trives med det virtuelle og får mere ud af undervisningen på den måde.

- De får simpelthen bedre karakterer. Vi mener derfor, at det giver mening at tilbyde studieretninger, hvor 1 dag om ugen er virtuel. Vi tilbyder det på studeretningen Science & Engineering samt Verdensklassen, som er en ny studieretning med fokus på FN’s Verdensmål, fortæller vicerektor Lene Faurholt.

Lærernes erfaringer fra den virtuelle undervisning bakkes op af undersøgelser fra EVA, som løbende har udgivet publikationer om emnet.

Deres konklusion er i store træk, at virtuel undervisning har skabt nogle helt nye undervisningsmuligheder, hvor især nogle elevers præstationer ændres.

Af mange forskellige grunde trives nogle elever bare bedre med undervisning i et virtuelt miljø end andre.

De føler sig mere trygge, kan koncentrere sig bedre og har nemmere ved at begå så i gruppearbejde på denne måde.

Htx Frederikshavn holder infoaften 24. januar på Hånbækvej 50 i Frederikshavn fra. kl. 17 til 19.30.

Annonceret indhold

Nyeste