Skitse over Rådhusøen i Frederikshavn, hvor P-pladserne fremover kommer til at ligge øst-vest umiddelbart syd for Det Musiske Hus. Visualisering: Frederikshavn Kommune
Ny P-plads klar efter sommerferien
Den nye parkeringsplads på Rådhusøen, der skal ligge i et øst-vestløbende bånd umiddelbart syd for det Musiske Hus, skal stå færdig til Frederikshavns købstadsjubilæumsdag 25. september i år.
P-pladsen får ind- og udkørsel fra Parallelvej og fra Rådhus Allé, og erstatter de nuværende P-pladser langs Parallelvej.
Det sker i et forsøg på at åbne Rådhusøen og åbne en ny øst-vestakse, der skal forbinde midtbyen med et nyt boligkvarter på Værkergrunden og Ørnevejens Skole.
De nuværende P-pladser langs Parallelvej fjernes først, når den nye parkeringsplads er færdig.
Vendingen af P-pladsen er første etape i en stor områdefornyelse i Frederikshavn midtby.