En scene fra Retfærdighedens Ryttere. Foto: Rolf Konow Foto: Hans Jørgen Callesen
Livet her

Ny dansk komedie i biografen

30. november 2020 kl. 10:00

SKAGEN: Skagen Bio har onsdag i næste uge, 9. december, premiere på en ny dansk komedie som samtidig er en aktion-film. Det er Retfærdighedens Ryttere.

Filmen er instrueret af Anders Thomas Jensen, som med filmen har skab en moderne fabel om fællesskab, universets tilfældigheder og - selv livets mening.

Handlingen sættes i gang af en tragisk togulykke.

Den udstationerede militærmand Markus må tage hjem til sin teenagedatter, Mathilde, da hans kone dør i togulykken.

Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart og Emmenthaler.

Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, nogen må stå bag.

Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for.

På rollelisten er blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Mads Mikkelsen, Lars Brygmann og Nicolas Bro.

Annonceret indhold

Nyeste