Borgerne i Frederikshavn Kommune får nu mulighed for at bestemme, hvilke sager politikerne skal diskutere i Frederikshavn Byråd. Arkivfoto: Claus Søndberg
Nu kan borgerne sætte byrådets dagsorden
Borgerne i Frederikshavn kan nu være med til at sætte dagsordenen i Frederikshavn Byråd.
For at få et forslag sat på byrådets dagsorden, skal man have 1196 underskrifter eller støttetilkendegivelser.
Det svarer til, hvad et mandat i byrådet "koster".
I første omgang skal ordningen med borgerdrevne forslag køre som en tre-årig forsøgsperiode.
Hvordan det helt præcis skal foregå i praksis med offentliggørelse af forslagene og indsamling af underskrifter med mere, drøfter Frederikshavn Kommune med Albertslund Kommune, der har indført en tilsvarende ordning.