Nordjyllands position cementeres
Et nyt domicil til Aalborg Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet er rykket nærmere
FREDERIKSHAVN: Mens nordjyderne vånder sig under manglen på privatpraktiserende læger og glæder sig over de fine midlertidige løsninger, der skabes med blandt andet en ny regional klinik i Frederikshavn baseret på ældre praktiserende læger, som eller ville have været gået på pension, er der ekstra god grund til at glæde sig over at Aalborg Universitets sundhedsvidenskabelige fakultets domicil er kommet et stort skridt nærmere en realisering.
Det er en cementering af at lægeuddannelsen nu også er et tilbud på det nordjyske universitet.
Det er helt afgørende for netop den nordjyske lægeuddannelse er en helt afgørende brik i kampen for at sikre kompetente læger på sygehusene og i praksis her i denne del af landet.
Det har længe været planen, at uddannelsen af ikke mindst læger skulle have til huse samme sted som det ny universitetshospital, og projektet ventes sendt i udbud i marts næste år.
Bygningen skal kunne tages i brug midt i 2022, cirka et år efter at det ny hospital ventes klar.
Det sundhedsvidenskabelige fakultet får med nybyggeriet betydeligt mere plads, end man har i dag - samlet 23.500 kvadratmeter.
I projektet indgår, at fakultetet og hospitalet får en række fællesfaciliteter, heriblandt laboratorier og auditorier. Det vil, hedder det, skabe et stort potentiale for øget forskning og undervisning.