Nordjyllands hyggeligste julemarked

Sæbygård klar til Gammel Jul

19. november 2019 kl. 14.43

SÆBY: For 11. år i træk bliver der over to dage afholdt Gammel Jul på Sæbygaard.

I weekenden 30. november og 1. december står Sæbygaard på den anden ende, når 50 udstillere indtager hovedbygningen og gårdspladsen.

Der bydes på kreativ brugskunst, kunsthåndværk og kulinariske oplevelser af høj kvalitet. Børn og barnlige sjæle kan se frem til et omfattende underholdningsprogram.

Publikum har mulighed for at købe kaffe, gløgg, kage, æbleskiver og grillpølser m.m.

Det er, som altid Civitan Club Sæby og Sæbygaards Venner der arrangerer markedet, som de benævner som Nordjyllands hyggeligste julemarked.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste