Næste højmesse tidligst 10. januar
KOMMUNEN: Lillejuledags aften kom der nye retningslinjer om afholdelse af Gudstjenester i landets kirker.
Efter de nye anbefalinger har Sæby Kirke aflyst alle gudstjenester til og med 3. januar.
Det betyder at den næste søndags-højmessen tidligst kan forventes gennemført 10. januar.
- Det er med stor beklagelse, at vi ikke kan afholde de planlagte gudstjenester trods de ekstra sikkerhedsforanstaltninger, siger menighedsrådets formand Henrik Stage.
- Vi holdt den første af en lang række planlagte gudstjenester i Sæby Kirke allerede lillejuledags eftermiddag. Det var en god og sikker optakt til julehøjtideligheden. Vi ville ønske flere kunne have oplevet en sådan stund i fællesskab, siger menighedsrådsformanden og understreger, at kirkedøren stadig er åben og præsterne stadig kan kontaktes til samtaler om sjælesorg.