Nadja slap med en forstuvning
Nadja Lærke Jensen fra Vendsyssel Håndbold måtte i weekenden udgå af holdets store nederlag til TMS Ringsted.
Der var frygt for en knæskade, men alt tyder på, at det ikke er gået så galt denne gang.
- Lægen har kigget på det og vurderet, at der ikke som sådan er noget galt inde i knæet. Det er en forstuvning og en stor forskrækkelse for mig. Men jeg er virkelig lettet nu, lyder det fra bagspilleren.
En forstuvning vil holde hende ude i omkring 14 dage.