Billede beskrivelse

Musik og golf mødes til Open by Summer Night

23. juli 2022 kl. 11.30

Challenge bliver det overordnede tema for Open by Summer Night, og det skal forstås på alle måder. Frederikshavn Golfklub vil være til stede på Fisketorvet for at fortælle om den store sportsbegivenhed, den største golfturnering nord for Limfjorden, hvor der bliver gratis adgang for publikum. På Fisketorvet vil der være konkurrencer og udfordringer relateret til golf, hvor du kan se lokale kendisser dyste i spøjse udfordringer. Der bliver også sjove konkurrencer for børn.

Billede beskrivelse

Traditionen tro vil der være masser af musik i gågaden og på byens torve ved Open by Summer Night. Her kan du glæde dig til at opleve den lokale singer-songwriter Jeppe Hydén, Anne Møller Trio og Dylan Duo.

Jeppe Hydén har en dejlig energi og er god til at inddrage publikum i sin optræden. Anne Møller er en lokal sanger og guitarist, som er kendt fra X-Factor. Hun leverer covernumre af alle de store stjerner og gør det helt forrygende. Dylan Duo er et par suveræne gademusikanter, som du måske har mødt i Den Gamle By i Århus.

Billede beskrivelse

Ud over musikken bliver der hele to danseopvisninger. Kom & Dans fra Sæby danser og fortæller lidt om deres forening. Det samme gør Linedance Frederikshavn-Sindal. Nyd de smittende rytmer og se, om du kan holde fødderne i ro. Det bliver svært.

Allerede fra midt på dagen kan du gøre spændende fund på kræmmermarkedet i Havnegade. Om eftermiddagen bliver der præsentation af Agnethe Brittasius’ flotte kunstværk, som er fire søjler, der fortolker hver sin del af Frederikshavn by. Værket kan opleves på pladsen foran Palads Teatret over for Rådhusparken.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste