Billede beskrivelse

Mudderfri og fredelig festival skudt i gang

05. juli 2024 kl. 07.46

SKAGEN: Mens festivalgæsterne på Nibe og Roskilde står i noget nær mudder til langt op ad gummistøvlerne, ser det helt anderledes ud i Skagen. 

Her blev Skagen Festival torsdag formiddag skudt i gang med børnekoncert på scenen i Skagen Kultur- og Fritidscentret efterfulgt af koncerter med henholdsvis The Quiggs og Ara Macao i de to festival-telte, Torvescenen og Havnescenen.

Billede beskrivelse

Vejret artede sig bedre end meteorologerne havde varslet og kun få dryp og et par mindre byger passerede byen i løbet af festivalens første dag. 

Alligevel fyldte de varme drikke næsten ligeså meget som fadøllene til festivalens første koncerter. Irish coffee og andre kaffevarianter blev langet over baren i teltet på torvet side om side med øllene.

Billede beskrivelse

Bygevejr er godt vejr

Ifølge formanden for festivalen er bygevejr ikke det værste for en festival som den i Skagen.

- Hvis solen bager, tager gæsterne på stranden, og det går ud over vores koncerter i dagtimerne. Er vejret overskyet, men lunt, søger gæsterne ind i byen og dermed ind i til vores koncerter på Havnescenen og Torvescenen, har formand for festivalen Jesper Hegaard tidligere fortalt.

Billede beskrivelse

Og koncerterne til festivalen i Skagen er netop i modsætning til andre festivaler indendørs, hvilket gør den smatfri og nogenlunde tør.

Billede beskrivelse

Fredelig festival

Men det er ikke den eneste måde festivalen skiller sig ud, hvis du spørger Hanne Bach Holmberg, som er kommet på landets nordligste festival i 40 år og som også har arbejdet som frivillig på festivalen.

- Det er den fredeligste festival i Danmark, ingen voldtægter eller narko, så vidt jeg da ved. Vi har kommet her i mange år, og haft vores børn med, og nu er børnebørnene også med, fortæller Hanne Bach Holmberg, som altid føler sig tryg i Skagen.

Billede beskrivelse

Og præcis det rolige nævner også en flok unge mennesker som et af festivalens fortrin.

- Her er ikke så voldsomt, og det kan vi godt lide, fortæller Thea på 20 år fra Grindsted, som er med sine kammerater på Skagen Festival for første gang.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste