Godsmængderne er steget med 30 procent, mens de øvrige indsatsområder for Frederikshavn Havn har haft en meget dæmpet vækst. Foto: Calle
Livet her

Mere gods over havnen

Fin vækst trods pandemi - mens andre indsatsområder oplever en betydelig mere dæmpet vækst

03. februar 2021 kl. 13:00

KOMMUNEN: Øgede godsmængder er en af de positive udviklinger i en ellers hård tid.

Sådan lyder meldingen fra Frederikshavn Havn, hvor den betydelige vækst sker som følge af udbygningen af havnens pakhuse og den store dybgang i Frederikshavn, der tillader et større antal skibstyper.

- Godsmængden er steget med 30 procent og det viser, at den konventionelle havnevirksomhed udvikler sig som ønsket, siger adm. direktør Mikkel Seedorff Sørensen, Frederikshavn Havn.

Den konventionelle havnedrift er ét af fire forretningsområder, der satses på. De tre andre satsningsområder er færgefart, miljø og genindvinding samt maritim serviceindustri og her mærker man effekten af coronapandemien betydet en mere dæmpet udvikling.

- Vi har grundet ind- og udrejsebegrænsninger naturligvis set passagertrafikken med færger blive reduceret kraftigt, og udbygningen af havnen med flere faciliteter er også blevet forsinket som følge af nedlukninger.

- Det går stærkt med at lukke ned, mens det tager længere tid at få sat gang i tingene igen. Det har både havnens kunder og vi selv måttet sande, da Nordjylland blev lukket helt i en periode.

- Det er også derfor, at antallet af nye arbejdspladser i f.eks. miljø- og genindvindingssektoren ikke er steget så hurtigt som håbet, forklarer Mikkel Seedorff Sørensen, der ikke ønsker at spå om de konkrete udsigter for 2021.

- Det kommer selvsagt an på, hvornår der lempes på restriktionerne, men der er ingen tvivl om, at vi – som de fleste andre – vil blive påvirket af en fortsat pandemi.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu