Billede beskrivelse

Maskinistuddannelse på fjernstudie

MARTEC klar med nyt fleksibelt uddannelsestilbud

05. september 2018 kl. 11.20

FREDERIKSHAVN: Gennem længere tid har der været arbejdet på at ændre skibsmaskinistuddannelsen, så man fremover kan følge hele eller dele af uddannelsen til skibsmaskinist på afstand.

En gruppe af Martecs undervisere har nu udviklet et nyt fleksibelt forløb, der udbydes til start i oktober i år.

Det nyudviklede forløb er opdelt i 4 perioder, 3 teorimoduler á 10 uger efterfulgt af en praktikperiode til søs.

Til forskel fra tidligere er der nu kun krav om tilstedeværelse på MARTEC i 12 af de 30 uger.

- Vi forventer, at uddannelsen i sin nye form bliver mere attraktiv for de studerende og at tiltaget vil medføre et stigning i søgningen til skibsmaskinistuddannelsen, fortæller vicedirektør på MARTEC, Brian Thomsen.

Skibsmaskinister får typisk jobs i den mindre skibsfart og i specialskibe og kan opnå maskinchefpapirer i skibet på op til 3000 kW.

Den hidtidige uddannelse udbydes fortsat og gennemføres i det omfang der er tilstrækkelig søgning hertil.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste