Billede beskrivelse

Mange udviklingshæmmede har lyst til at dyrke idræt

21. september 2024 kl. 14.03

FREDERIKSHAVN: 30 udvikliingshæmmede fra hele Frederikshavn Kommune deltog i arrangementet ”Kom og prøv - Sjov Idrætsdag”, som Handicapidrættens Fællesråd, Parasport Danmark og Frederikshavn Kommune netop har gennemført. Hver deltager havde mulighed for at prøve to idrætsgrene, og samtidig havde kommunens idrætsforeninger lejlighed til at præsentere deres tilbud til denne målgruppe.

Billede beskrivelse

- Vores stævne gik rigtigt godt. Der var 30 mennesker, der kom og prøvede nogle idrætter, desuden var der mange ledsager der støttede op om dem. Vi gennemførte boccia, bueskydning, dans, håndbold, floorball og svømning. Deltagerne var meget engageret og var helt klar på at prøve noget nyt. Især dans var der stor interesse for, fortæller Marianne Axelsen, der er formand for Handicapidrættens Fællesråd i Frederikshavn Kommune.

Billede beskrivelse

Alle deltagere har efterfølgende fået et brev med oplysning om træningstider for de forskellige idrætsgrene og tilbud om at prøve en gratis træning i en af klubberne, som har dette særlige tilbud. Det drejer sig om FfI Håndbold, FfI Fodbold, Dance Studio, Frederikshavn Blackhawks, Gærum Bueskytteforening, Skagen Svømmeklub og Sæby Svømmeklub. Hvis der kan samles et hold med 10, vil Skagen Svømmeklub desuden starte et hold i Frederikshavn Svømmeklub.

Billede beskrivelse

Til evalueringen af ”Kom og prøv” har vi aftalt at vi skal lave et engagement hvert år i september. Så i september 2025 bliver der holdt et nyt ”Kom og prøv”. Vi drøftede, at der mangler trænere til nogle af vores idrætter, og hvordan vi kunne finde nye, det fandt vi desværre ikke svar på, siger Marianne Axelsen og fortsætter:

- Helt aktuelt så mangler vi en Boicca-træner i Frederikshavn. Det krævet intet kendskab til sporten, vi klæder personen på til opgaven. Det er en spændende opgave som er sjov og givende. Så kunne du have lyst til at lede et hold af glade udviklingshæmmede bocciaspillere, kan du henvende dig til Søren Frederiksen på tlf. 23 95 21 81 eller Marianne Axelsen på tlf. 30 31 26 19.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste