Billede beskrivelse

Loppemarked i FDF Kredshuset

19. maj 2017 kl. 07.00

FDF Frederikshavn I Kreds afholder stort loppemarked lørdag den 20. maj 2017 ved FDF kredsens ejendom Bornholms Alle 2. Der vil også være en Tombola. Et hold forældre og ledere har indsamlet gevinsterne hertil. Desuden kan der købes kaffe, brød og varme frikadeller, så ingen skal gå sultne derfra.

Gennem mange år har FDF kredsen holdt et marked den sidste lørdag i maj med stor vægt på loppemarked. Der er indsamlet rigtig mange gode ting i vinterens løb af et hold "seniorer" bestående af tidligere FDFere og bedsteforældre til FDF børn. Kom og gør et godt køb og støt arbejdet blandt børn og unge FDFere. Overskuddet af loppemarkedet skal anvendes til 2017 sommerlejren, der afholdes i uge nr. 27 på Drengeborg ved Aalbæk. Der forventes 50 børn og unge, der sammen med 8 voksne frivillige og ulønnede ledere vil skabe en sommerlejr med oplevelser, som man gemmer på resten af livet. Lejren vil blive opdel i 3 aldersgrupper.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste