Billede beskrivelse

Lokal optiker går helt i lyserødt På Lyserød Lørdag den 7. oktober går Louis Nielsen i Frederikshavn helt i lyserødt og støtter kampen mod brystkræft

05. oktober 2017 kl. 07.00

Louis Nielsen i Frederikshavn går helt i lyserødt og støtter kampen mod brystkræft. På Lyserød Lørdag, den 7. oktober, donerer butikken 50 kr. pr solgt brille til kampen mod brystkræft. Faktisk tyvstarter butikken og donerer både torsdag, fredag og lørdag.

Lyserød Lørdag løber af stablen i hele Danmark den 7. oktober, og Louis Nielsen i Frederikshavn støtter op. Den sædvanlige grønne Louis Nielsen-farve bliver erstattet af lyserød i dagens anledning, og faktisk støtter butikken helt fra torsdag den 5. oktober, så der samles penge ind torsdag, fredag og lørdag. Lyserød Lørdag er Kræftens Bekæmpelses mærkedag, der fokuserer på forebyggelse og behandling af brystkræft.

- Vi ønsker at støtte op om dette gode initiativ, og vi donerer derfor 50 kr. pr. solgt brille på dagen direkte til kampen mod brystkræft, fortæller Charlotte Olivius, der er chefoptiker hos Louis Nielsen i Frederikshavn, og fortsætter.

- Enhver krone hjælper, så vi er helt sikre på, og vi er glade for at kunne bidrage positivt til det rigtig gode arbejde, der gøres for at forebygge og behandle brystkræft, fortæller Charlotte Olivius.

Butikken pynter op i lyserøde farver og giver på dagen 50 % på briller fra 795 kr., hvoraf 50 kr. pr. brille altså går ubeskåret til kampen mod brystkræft.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste