Billede beskrivelse

Kunstnerliv på gågaden i Frederikshavn

18. juli 2024 kl. 06.00

FREDERIKSHAVN: "Lille Montmartre" kaldes det i folkemunde - området i den nordlige del af gågaden i Frederikshavn.

Kunstnerkollektivet Virak, som holder til i Galleri Virak i Danmarksgade 44, har ladet sig inspirere af det kendte kvarter i den nordlige del af Paris, som er kendt for sit kunstnerliv og sprudlende udendørs liv.

– Vi vil gerne skabe en god stemning med musik, arbejdende kunstnere, åbent galleri og glade mennesker, fortæller Lone Johannessen, som er en del af kunstnerkollektivet, der har haft galleri i gågaden de sidste seks år.

– Derfor rykker vi atelieret eller værkstedet ud i gågaden og lader mennesker få et glimt af, hvordan kunstnere arbejder.

Hver lørdag i juli er der arbejdende kunstnere og musik i gågaden ud for Galleri Virak. Det er en unik chance for at se en kunstner i aktion - noget som ellers sker i kunstnernes værksteder, skjult for de fleste.

I det nordlige område ved Frederikshavns gågade ligger en vifte af gallerier, kreative butikker, kunstmuseum, spillested, kunstneriske virksomheder og spisesteder.

Der er mulighed for en dejlig dag i kunstens tegn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste