Billede beskrivelse

Kulturpiloter sætter kursen

Har du en eventmager i maven, så er chancen der nu for at få læring om hvordan du skal agere

31. august 2018 kl. 11.20

FREDERIKSHAVN: Nu skal de unge kulturpiloter klædes bedre på, så de er fit til at klare alle de event, de kunne have lyst til at kaste sig ud i.

HKulturalliancen og Det Musiske Hus er derfor klar med fem kursuseftermiddage for unge, der vil lære mere om at arrangere koncerter, udstillinger, happenings, teater, performance m.m.

Mandag 10. september er der inviteret til kickoff-arrangement, hvor man kan høre mere om efterårets kursuseftermiddage. Arrangementet foregår i Det Musiske Hus fra 16-18.

Her kan man blandt andet møde nogle af de unge, der tidligere har været på kurset.

De vil fortælle om, hvordan de har anvendt læringen i deres arbejde med koncerter og kulturarrangementer.

- Vi har mange unge som brænder for at sætte gang i kulturen, men de løber ofte panden mod muren på grund af udfordringer med økonomi, markedsføring og god planlægning, fortæller Leif Lund Jakobsen, der er kulturkonsulent i Hjørring Kommune. Det er det, der nu bliver gjort op med.

Line Rothmann fra Kaospiloterne kommer og fortæller om ideudvikling.

Her lærer man f.eks. om at omsætte behov til løsninger og bliver bedre til at få gode idéer.

Katrine Skovsgaard som man bl.a. kender fra Aamaze-festival og Pride i Aalborg kommer og fortæller om projektledelse. Her lærer man om planlægge, afvikle og evaluer gode events.

Lars Granat, direktør i Konxion, lærer kursusdeltagerne om social media strategi og hvordan du kan bruge de sociale medier strategisk i markedsføring af events.

Og økonomichef i Arena Nord, Lars Bregnhøj, lærer de unge om hvordan man styrer økonomien i et projekt, så det ikke løber løbsk.

Bag kurset står både Frederikshavn og Hjørring Kommune.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste