Fra 1. juli til 8. august vil der igen i 2021 være oplevelser og aktiviteter for hele familien ved byens gamle tårn  - akkurat som sidste år, hvor Martel Andersen tog dette foto .
Livet her

Krudttårnet ramme for sommeraktiviteter for familierne

05. februar 2021 kl. 11:53
Fra 1. juli til 8. august vil der igen i 2021 være oplevelser og aktiviteter for hele familien ved byens gamle tårn  - akkurat som sidste år, hvor Martel Andersen tog dette foto . Foto: Martél Andersen
Det gamle Krudttårn oplevede en stor besøgsvækst i 2020

KOMMUNEN: Under titlen “Tordenskiolds By” vil Fonden Tordenskiold i samarbejde med foreningerne Tordenskioldsdage 1717 og Tordenskiolds Soldater Fladstrand, hele sommeren igennem igen, tilbyde områdets turister og borgere en oplevelse. Det sker på pladsen ved Krudttårnet fra 1. juli til 8. august.

Der arbejdes med udvikling af et endnu mere gennemført historisk setup, som baseres på Krudttårnets historie, samt fortællinger om Fladstrand, Flåden og Tordenskiold.

- Vores vurdering er, at pandemien i en rum tid endnu, vil påvirke mulighederne for at planlægge og gennemføre begivenheder som Tordenskioldsdage, siger Jan Michael Madsen, direktør i Fonden Tordenskiold.

- Vi har derfor besluttet at tage afsæt i sidste sommers store succes, med daglig åbningstid og oplevelser for hele familien, og på den måde igen skabe en levende attraktion i sommerens Frederikshavn til glæde for både turister og borgere.

- Vi havde i sommeren i 2020 besøg af knap 8.000 gæster, hvoraf 4.370 gæster kombinerede aktiviteterne på pladsen, med et besøg i selve Krudttårnet.

- Vores frivillige lagde sidste sommer 3.220 timer, svarende til knap to årsværk, i effektiv åbningstid og bemandede aktiviteter. - Blandt vores mange frivillige, blev dette coronaalternativ til vores traditionsrige Tordenskioldsdage, som måtte aflyses, taget virkeligt godt imod.

- Og nu bygger vi altså videre på erfaringerne fra i sommers og sammen med vores foreningsliv og byens erhvervsliv, præsenterer vi et stærkt sommerprogram med kvalitets oplevelser ved Krudttårnet og i midtbyen, understreger Jan Michael Madsen.

Næste udgave af den traditionsrige festival Tordenskioldsdage, bliver afviklet 1.-3. juli 2022.

- Vi tror som nævnt at kulturevents som Tordenskioldsdage, på grund af covid-19, vil være de sidste kulturevents som kan vende tilbage til normale tilstande.

- Derfor tager vi allerede nu beslutningen om at udskyde til 2022 og fastsætter samtidigt datoerne, så vi sammen med vores frivillige og andre samarbejdspartnere, kan koncentrere os fuldt ud, om at udvikle og planlægge et levende sommer program ved Krudttårnet i den kommende sommer, lyder meldingen fra Jan Michel Madsen.

Med beslutningen om nye datoer og gennemførelse af Tordenskioldsdage 2022, startes en langsigtet forberedelse af en ny historisk festival, og sender dermed et klart signal om at Tordenskioldsdage vender tilbage.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu