Knap fire børn pr. voksen i vuggestuen
Frederikshavn placerer sig ind som mange andre store kommuner i ny normeringsopgørelse
En ny normeringsopgørelse fra Danmarks Statistik, viser en stor forskel på, hvor meget tid pædagogerne har til det enkelte barn i landets kommuner.
Kommuner med de bedste normeringer ligger på 3,0 i vuggestuen og 6,0 i børnehaven, mens kommuner med de laveste normeringer ligger på omkring 5,0 i vuggestuen og omkring 8,5 i børnehaven.
Hvis man går bag tallene, så er der tale om ret så markante forskelle.
Frederikshavn placerer sig med 3,9 barn pr, voksen i vuggestuerne og 7,6 barn pr. voksen i børnehaverne på niveau med en række andre store kommuner som Hjørring, Esbjerg, Køge, Jammerbugt og Frederiksberg.
Normeringsopgørelsen har været længe undervejs.
Det var den daværende Thorning-regering, der tilbage i efteråret 2012 besluttede at lave en officiel normeringsopgørelse som et led i Finansloven for 2013.
Tallene tager udgangspunkt i normeringen fra 2016.