Kampen for en far

FREDERIKSHAVN: Slægts- og Lokalhistorisk Forening Frederikshavn inviterer til foredrag torsdag 4. okt. Kl. 19.30 i Sognehuset, Kirkepladsen. Denne gang er det journalisten Pia Christensen Bang, der gæster Sognehuset.

Foredraget baserer sig på bogen Kampen for en far.

Bogen er redigeret og skrevet af netop Pia Christensen Bang, der nu er tilbage i Frederikshavn igen efter i en årrække at have boet og arbejdet i Nuuk, Grønland.

Bogen er bygget op omkring den velbevarede brevveksling, der har været mellem hovedpersonen Anne-Sofie Hardenberg og hendes danske familie, først og fremmest hendes far, bror og faster.

Pia Christensen Bang vil fortælle om sit arbejde med bogen, der udkom i 2009 og vil også komme ind på den efterfølgende debat i Grønland og Danmark - en debat, der endte med en lovændring, som giver flere rettigheder til de såkaldt juridisk faderløse.

"Kære Per,

Du må synes, at det er mærkeligt at få et brev fra Grønland fra et menneske, du aldrig havde hørt i dine ører og havde set med dine øjne. Jeg håber, du ikke bliver forskrækket, når jeg fortæller dig, hvem jeg egentlig er.

Jeg hedder Anne-Sofie Isaksen, født 28-8-48 i Julianehåb, Sydgrønland. Datter af en grønlænder ved navn Helene Isaksen, og min far er Svend Weber, altså jeres far. Jeg går på realskolen i Godthåb, jeg bliver færdig til sommer...

Jeg er altså jeres ukendte søster, som jeres forældre har skjult siden I blev født."

Sådan lyder et af brevene i bogen "Kampen for en far", der bygger på en lang række breve mellem den purunge Anne-Sofie og hendes indtil da ukendte, danske familie.

I 1940’erne og 50’erne kom mange danske mænd til Grønland og arbejdede i kortere eller længere tid.

Her lærte de grønlandske kvinder at kende - forhold der ofte resulterede i børn.

De fleste mænd tog tilbage til Danmark, hvilket betød, at mange børn voksede op uden deres danske far.

Kampen for en far er historien om Anne-Sofie, som blev født i 1948 af en grønlandsk mor og en ukendt dansk far.

Hun blev af den grund mobbet og blev en sårbar og indadvendt pige.

Ønsket om kontakt til faderen voksede, og med moderens modvillige mellemkomst fandt Anne-Sofie sin far i 1965.

Hun var da 17 år.

Faderen blev glad over datterens initiativ og ønskede at indlemme hende i sin familie.

Hans hustru modsatte sig imidlertid, mens andre familiemedlemmer tog godt imod Anne-Sofie.

Far og datter nåede kun at få tre uger sammen inden han døde som følge af en trafikulykke.

Herefter fulgte en barsk tid med arvestrid og en kamp for at blive accepteret, men også en spændende tid, hvor Anne-Sofie udvikler sig og får skabt et forhold til sin danske familie.