Julemanden kom i lastbil: Knap 2000 blev budt på cola
Danskerne har i mange år valfartet til Tyskland for at hente billige drikkevarer.
Torsdag den 9. december kunne Meny i Sæby ikke kun matche de populære grænsepriser på Coca-Cola og Carlsberg/Tuborg øl til 2-3 kroner stykket, men også selveste julemanden var mødt op i hans store Coca-Cola truck.
Og der blev i fire timer delt lystigt ud af læskedrikken sammen med en minimodel af lastbilen.
Den ikoniske Coca-Cola lastbil havde i den grad en tiltrækningskraft, der nærmede sig tyngdekraften. Fra start klokken 15 til 19 stod børn og barnlige sjæle i lange køer, som på corona-teststederne, ville se misundeligt efter.
Lang cola-tur
Meny-købmand Claus Karlsen var yderst tilfreds med et besøgstal på 1.900 og kunne konstatere, at der var mange, der brugte besøget ved Coca-Cola bilen til at handle i butikken.
Siden midt i november har Coca-Cola lastvognen besøgt mange af firmaets gode samarbejdspartnere rundt i landet og slutter først den 23. december, hvor Lalandia i Rødby bliver sidste destination for i år. På turen rundt i landet blev Sæby rundet som det nordligste punkt.