Julehjælp fra menighedsplejen
KOMMUNEN: Menighedsplejen i Frederikshavn har på et møde i november, besluttet at give julehjælp til 25 familier i de tre sogne, Frederikshavn, Abildgård og Bangsbostrand.
Der var indkommet 47 ansøgninger.
Julehjælpen er gavekort på mellem 1.000 til 2.500 kr. til køb af varer i Meny.
Størrelsen på gavekortet er afhængig af antallet af hjemmeboende børn.
For at få julehjælp skal man være enlig med hjemmeboende børn.
Endvidere var der en ansøgning fra Søparken om hjælp til indkøb af fornødenheder til dårligt økonomisk stillede beboere, denne ansøgning blev imødekommet.
Ligeledes en ansøgning fra krisecentret som også blev imødekommet.
Midlerne til julehjælp kommer ved indsamling i de tre kirker, samt ved donationer, oplyser Lisbeth Dørum, der er formand for menighedsplejen i Frederikshavn.