Livet her

Jack og Johan er stolte over topplaceringer til toppen af Danmark

29. august 2022 kl. 13:13

- Jeg har det fantastisk og er lidt træt. Vi kørte fra Skagen klokken fire om morgenen og fejrede det med vores gode kolleger til klokken 2.00 om natten.

Sådan siger Jack Cramer på vej hjem fra København.

Han og Johan Brodersen fra restaurant Okê på Ruths Hotel i Gl. Skagen har al mulig grund til at fejre deres deltagelse i de danske anmelderes konkurrence Årets Ret. Kok og køkkenchef Jack Cramer vandt Årets Ret Land med en ret af vildt, foie gras og ål. Restaurantchef Johan Brodersen fik også et diplom og en statue med hjem som bevis på, at han vandt kategorien Årets Betjening.

De er begge stolte over, at Danmarks bedste anmeldere mener, at de kan noget helt særligt i Skagen. At de vandt i et meget flot felt af dygtige folk.

For Johan Brodersen betyder det meget, at en af de kendteste madanmeldere i Danmark Niels Lillelund fra Jyllands-Posten indstillede ham for at give Årets Betjening.

- Han og de andre anmeldere besøger og har besøgt så mange stjernerestauranter, at de så mener, at vores nordjyske perle gør det bedst er helt utroligt. Det havde jeg slet ikke turde håbe på, fortæller restaurantchef Johan Brodersen.

Han mener, at det er den særlige stemning hvor alle bliver behandlet på samme venlige og opmærksomme måde, når de besøger restauranten i Gl. Skagen, som er en af grundene til at de har leveret Årets betjening.

- Vi har en afslappet stil, her er ingen snobbet service, alle kan være med hos os. Den måde at være på vil vi gerne at folk kender og oplever os på, forklarer Johan Brodersen.

I følge Jack Cramer blev hovedretten af dommerne kaldt modig og vulgær på en sublim måde med en dybde og substans.

Hvis du gerne vil smage Årets Ret må du dog vente lidt.

Den blev kreereret sidste vinter og kommer på menukortet til oktober i en forfinet udgave lover Jack Cramer.

Annonceret indhold

Nyeste