Billede beskrivelse

Infomøde om den nye ferielov

21. november 2018 kl. 11.00

SÆBY: 1. september 2020 træder den nye ferielov i kraft i Danmark, men allerede fra 1. januar 2019 vil den få betydning for optjeningen af ferie og vedrører alle virksomheder og ansatte.

Bliv klogere på de nye regler ved et infomøde 22. november.

I Danmark har vi i dag forskudt ferie. Det betyder, at ansatte optjener ferie i kalenderåret fra 1. januar til 31. december, men at ferien først kan afholdes fra 1. maj til 30. april året efter. Den store forskydning mellem optjening og afvikling af ferie betyder, at der kan gå op til 16 måneder, før nyuddannede på arbejdsmarkedet har ret til betalt ferie.

Det er hovedårsagen til, at der fra september 2020 indføres en ny ferielov, hvor man optjener og afvikler sin ferie på samme tid over en periode på 12 måneder. Allerede fra j. januar 2019 vil loven begynde at få betydning.

- Ferieloven får betydning for alle, både arbejdsgivere og lønmodtagere, så alle arbejdspladser skal sætte sig ind i de nye regler og begynde at tilrettelægge deres procedurer efter dem, siger Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør Erhvervshus Nord.

Den nye lov får betydning for virksomhedernes likviditet og regnskabsaflæggelse, for udbetaling af ferietillæg, muligheden for at holde ferie på forskud med mere.

De nye regler kan være komplicerede at forstå. Derfor inviterer Erhvervshus Nord og BDO til infomøde for virksomheder 22. november. Her vil BDO forklare den nye lov, og hvad den får betydning for.

Man tilmelder sig arrangementet på Erhvervshus Nords hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste