Indvielse af Bangsbo Hundeskov

HUNDEFEST: Lørdag den 11. juni 2022 klokken 11.00 bliver den nye hundeskov på Donbækvej i Frederikshavn indviet

08. juni 2022 kl. 06.30

Bangsbo-området har fået et nyt mødested for hunde og deres ejere - en hundeskov på 2,5 hektar. Den nye hundeskov på Donbækvej i Frederikshavn bliver indviet lørdag den 11. juni 2022 kl. 11.00 – 13.00.

Alle interesserede er velkommen til åbningen – og man er naturligvis også velkommen til at medbringe sine firbenede venner, når den nye hundeskov bliver indviet lørdag den 11. juni 2022 klokken 11.00 af Almina Nikontovic, næstformand i Teknisk Udvalg.

Der vil være kage, øl og vand til de tobenede og frisk vand til de firbenede.

Du finder hundeskoven på Donbækvej 12 i Frederikshavn - ved siden af Frederikshavn Rideskole.

Fakta om hundeskovene:

Frederikshavn Kommune har i løbet af de seneste 10 år anlagt fire hundeskove - Bannerslund, Vendsysselvej, Sæby og Syvsten. Alle skove er velbesøgte, og publikumstællere i Bannerslund og Sæby viser, at der er mellem 25.000 til 30.000 besøg årligt.

Hundeskove er populære mødesteder for hunde og hundeejere og er et fristed, hvor hunden kan løbe frit uden snor.

Udover at hundene kan blive motioneret og socialiseret i hundeskovene, kan hundeskovene også hjælpe til at mindske gener med løse hunde i skovene og naturen.

Du finder flere hundeskove på hundeskovene.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste