Indie-rock for klassisk bigband
Det rocker i Det Musiske Hus
Det Musiske Hus indie-rocker for alvor, når Danmarks Radios Bigband sættes på nye opgaver sammen med Lydkanten-talenter i aften fredag.
Bigbandets klassiske instrumentering udforskes på nye måder i en pardans med rockens råhed med power og effekter af delay og distortion.
Det sker kl. 20.
Den regionale sangskriverplatform Lydkanten, der er hjemmehørende i Frederikshavn, har gennem de seneste tre år, under ledelse af Det Musiske Hus, haft næsten 40 sangskrivertalenter gennem forløbet.
To af dem, nemlig Nanna Hedager Schelde og Amalie Tørholm, er også på scenen fredag sammen med deres coach fra Lydkanten-forløbet - Michael Møller.
Ud over Lydkantens talenter medvirker også elever fra Musikskolen.
Eleverne har onsdag været i København til generalprøve med Bigbandet .
Fra musikskolen medvirker Lucia Vester, 1. trompet, Frederik Cutujar, 2. trompet, Vincent Vester, 3. trompet, Anders Meng, 2. trombone, Vikthor Mogstad, 1. altsaxofon, Kristian Dragsbæk, 2. altsaxofon, Julie Bilde, Tværfløjte og Simon Müller, Guitar.