Imponerende modeshow
13 modebutikker gav forårsmoden kulør og stil ved Aktive Kvinders modeaften på Hotel Viking
SÆBY: Lyset var absolut forår, men vinden var bidende, da Aktive Kvinder i Sæby traditionen tro bød på byens største modeshow her nogle før dage får påsketiden er over os.
Som altid var rammen om modeshowet Hotel Viking, som i den grad var dresset op til modefesten.
Catwalken stod klar og omkring den stod de mange borde - så mange, som der nu skulle til for at skabe plads til næsten 200 glade og forventningsfulde publikummer.
Og de havde meget godt at vente på, for showet er uden sidetykke Sæbys største med deltagelse af ikke færre end 13 modeforretninger.
Med showmaster Gitte Glinvad fra Mix-it, som aftenens dirigent blev kollektion efter kollektion vist frem.
Og ud fra de kollektioner, der blev vist er der slet ingen tvivl om, at det bliver nemt at se stilet ud i her i foråret.
For der var masser af afslappede suits på catwalken - og med et farvepalette, der i særklasse er klart stærkere end sidste år.
Kollektioner blev fremført af Annette, Kjolegården, Mix-it, Brunø, Kalhøj, Mr. Tage Rasmussen, Skoringen, Wiberg Strik, Rumklang, Frigga, Kertehuset Lillelys/Tøj Frederikshavn, Vinther Optik og Jette, Din Frisør, sørgede for at håret var sat som moden tilskriver.
Gitte Glinvad fra Mix-it præsenterede de mange spændende nyheder, som lokale mannequiner viste frem på podiet med en selvfølgelighed, som havde de aldrig gjort andet.
Og de blev smukt akkompagneret under turen på catwalken, idet DJ James Mobildiskotek fra Sæby sørgede for passende underlægningstoner til de forårslige gevandter.
Det var en smuk og intens aften med fokus på det, der betyder noget for vores påklædning de næste måneder - og så gjorde det mindre, at temperaturen som aftenen skred frem nærmerede sig de 2 grader. For det er forår og solen skinnede så smukt, da vi kom.