I weekenden begynder juletræssalget på Knivholt
allerede i den kommende weekend er der gang i løjerne på Knivholt
I den forgangne weekend er Knivholts store lade forvandlet fra vognpark til juletræsmarked.
De første læs juletræer er hjembragt fra skoven.
Salgsboden er gjort klar, og der er pyntet op med lyshimmel og julehygge.
Der er således mulighed for at gå tørskoet i laden og udvælge det helt rigtige juletræ.
I år er der som nyhed små "Bedstemortræer" der er sat på fod og lige klar til at stille ind i stuen.
Overskuddet fra juletræssalget går ubeskåret til velgørende formål.