I jorden for en bæredygtig fremtid
SKAGEN: Bæredygtighed er et begreb, der nu sætter sig aftryk i mange anlægsarbejder rundt om i Danmark - således også i Skagen.
Her har havnen netop nu arnested for et projekt, der gerne skulle sikre, at fiskeindustriernes affaldsprodukter omskabes fra restprodukt til en ressource.
Ved at separere procesvandet og aflede det direkte til Skagen Renseanlæg er det muligt at lave biogas, som kan bruges til opvarmning.
Projektet er et bredt samarbejde mellem fiskeindustrien på havnen i form af FF Skagen og Scandic Pelagic og Frederikshavn Forsyning, Skagen Varmeværk og Skagen Havn.
Ud over fordelene med genanvendelse af ressourcer og cirkulær økonomi giver den separate afledning også mulighed for en mere målrettet rensning af procesvandet - noget der i særklasse kan være med til at fremme havmiljøet.
Men inden spidlevandet kan begynde at løbe derhen, som man gerne vil. så skal der nye rør i jorden.
Og for at minimere risikoen for fremtidige gravearbejder på samme vejstrækninger er der indgået aftale med flere ledningsejere om fornyelse af deres ledningsnet, således der opnås størst mulig værdi af gravearbejdet.
Den foreløbige tidsplan for arbejderne er:
Uge 9: Fræsning af asfalt på Fabriksvej, Auktionsvej, Coastervej, Notkajen (ved Galeasevej) samt Galeasevej. Derudover forventes opstart af gravearbejde i Auktionsvej med retning mod Coastervej.
Uge 12-13: Gravearbejde Coastervej/Notkajen
Uge 14-15: Gravearbejde Galeasevej
Arbejderne er forsøgt tilrettelagt så der kan opretholdes trafik på havnen, men vejstrækninger vil være helt eller delvist lukkede i perioder.
Selvom asfalten bliver fræset op, kan der køres på strækningerne indtil der graves, og der sørges for en løbende retablering således generne begrænses.