- I HK står vi sammen om fremtiden
I HK står vi sammen om fremtiden!
Det var budskabet, da der var indkaldt til OK 18 møde i HK Kommunal Frederikshavn i sidste uge.
HK næstformand Mette Kindberg var inviteret og kom sammen med formand for HK Kommunal Aalborg, Katharina Hauge Antonsen, med friske pust til de kommende OK 18 forhandlinger.
Mette Kindberg der til daglig er næstformand i HK Danmark, var rigtig glad for invitationen og gav udtryk for, at det er skønt og komme ud i landet og møde de aktive og meget interesserede HK ansatte. Mette Kindberg, kom i sit indlæg ind på at vi på ingen måde kan komme uden og de teknologiske fremskridt og at det glæder hende, at en nylig undersøgelse blandt HK medlemmer viste, at langt de fleste HK medlemmer ser positivt på fremtidens udfordringer.
Mette pointerede, at 40 procent af de job vi har i dag i løbet af ganske få år vil blive digitaliseret - dette jfr. en undersøgelse foretaget af Mckensey. Så fakta er, at vi alle skal satse på efter og videreuddannelse - det betaler sig altid.
Mette Kindberg kunne orientere om, at 90 procent af dagpengemodtagere i HK, ikke er fysisk kontakt med HK, men at det hele klares via computer. Og sådan er det fremtiden er lige her og nu.
I forhold til arbejdslængde, efterløn og pension, kan de unge på arbejdsmarkedet se frem til et rigtig langt arbejdsliv. Til gengæld kan de, der overvejer at gå på pension, med glæde se en tendens til, at arbejdsgiverne rent faktisk gerne vil holde på dem. Ældrebyrden er aflyst, nu ses de ældre igen som en ressource det er jo en positiv udvikling. På den måde fastholdes viden, erfaring og tid på arbejdsmarkedet.
Der er dog en fare ved at skulle arbejde i længere tid. Ikke kun den fysiske nedslidning af vores krop, men den mentale nedslidning skal i fokus, ingen kan være sikre på, at vores mentale ressourcer kan holde til at blive udsat for arbejdspresset i mange år frem, lød det fra en af deltagerne. Blåt lys fra konstant påvirkning via skærme, påvirker vores evne til at sove.
Det glidende rum mellem arbejde og fritid er et område der også bør komme fokus.
Mette Kindberg fortalte, at der er stort fokus fra HKs side, på arbejdsmiljøet generelt, fordi det om noget betyder rigtig meget for alle ansatte. Ingen skal blive syg af at gå på arbejdet.
Det psykiske arbejdsmiljø, hvor det ikke virker, koster det danske samfund 14 mia. om året - de penge må da kunne bruges langt mere konstruktivt på at sætte fokus på at forbedre arbejdsmiljøet, det er en sag der skal kæmpes for, sluttede Mette Kindberg.
Katharina Hauge Antonsen, gav os en gennemgang af muligheder og tanker til udspil OK18 regi. Nu er det bare med at komme til tasterne og sende forslag til hvordan man som HK medlem gerne vil sikre at fremtidens overenskomstforhandlinger får et nordjyske aftryk. Vi skal nemlig være sammen om fremtiden sluttede Katharina Hauge Antonsen mødet og takkede FTR Jesper Ø. Andreasen for muligheden for at være i direkte dialog med medlemmer.