Hun viser en anden side af Ukraine: Skønhed skal redde verden
Ukrainske Tamara Palienko står bag en ny udstilling af prisbelønnet fotokunst på Frederikshavn Kunstmuseum
FREDERIKSHAVN: Hun kalder fotoudstillingen "Beauty Will Save The World".
Udstillinger rummer omkring 60 fototografier. Den kan ses på Frederikshavn Kunstmuseum fra 23. februar til 15.marts. Ukrainske Tamara Palienko er selv flygtet fra Ukraine til Læsø efter russerne invaderede Ukraine for et år siden 24. februar.
Udstillingen "Beauty Will Save World" genkalder livet inden krigen i Ukraine startede.
Nogle af landets mest anerkendte fotografer tager publikum med til et mytisk landskab i en nu okkuperet del af Ukraine. Der er halvøen Kinburn, som stikker ud i Det sorte hav øst for Mariupol, hvor der er lyserødt salt i vandet.
Udstillingen er skabt i samarbejde mellem Læsø Kunsthal og Frederikshavn Kunstmuseum.
Ad skæbnens uransagelige veje endte Tamara Palienko først sin datter og senere sin mor på Læsø og til sin overraskelse virkede landskabet bekendt for den ukrainske flygtning, som i øvrigt også arbejdede med udstillinger i sit hjemland.
Hun mødte i Danmark et fladt landskab med en århundreder gammel tradition for udvinding af salt.
Den beskrivelse passer også til halvøen Kinburn, som stikker ud i Det sorte hav øst for Mariupol, hvor flere af kunstfotograferne bor, og som er det sted Tamara Palienko selv kalder sit hjem, hvor hun kan ånde frit.
Med udstillingen ”Beauty Will Save The World” vil Tamara Palienko præsentere et sted hun længes efter, set gennem en gruppe fotografers landskabsbilleder.
Udstillingen er et livsbekræftende svar på krigens nihilisme, en tro på, at de gode kræfter i verden vinder til sidst.
Udstillingen er også ment som en hjælpende hånd til fotograferne og Kinburns civilsamfund, idet overskud fra salg af værker går til dem.