Billede beskrivelse

Høreprøve på apoteket

Spring ventelisten over - test hørelse mandag 3. juni

28. maj 2019 kl. 05.20

FREDERIKSHAVN: Med lange offentlige ventelister er udsigten til høreapparat uoverskuelig for de mange borgere, der kæmper med dårlig hørelse.

Det har fået Frederikshavn Svane Apotek til at tilbyde en høreprøve ganske gratis og uforpligtende den 3. juni.

Høreprøverne bliver udført i samarbejde med specialisterne fra Din Hørespecialist i Frederikshavn.

I øjeblikket går der 45 uger, før borgere med høreproblemer kan komme til undersøgelse med henblik på behandling med høreapparat på universitetshospitalet i Aalborg.

Hvis man i stedet vælger at blive undersøgt på en privat høreklinik, kan man springe ventelisten over og komme i gang med behandling med høreapparat med det samme og stadig være berettiget til et offentligt tilskud, der dækker udgifterne.

For borgere der ønsker høreapparater uden at betale, har Din Hørespecialist sammensat et særligt prøveforløb, hvor man udelukkende prøver høreapparater fuldt dækket af tilskuddet fra det offentlige.

På den måde kan man på forhånd trygt frabede sig at prøve høreapparater, som koster penge.

I stedet vil hørespecialisterne give borgerne det bedst mulige inden for tilskuddets beløbsgrænse.

I forbindelse med den gratis høreprøve på Frederikshavn Svane Apotek kan man høre mere om det særlige prøveforløb. Hvis høretesten på apoteket viser tegn på høretab, tilbyder Din Hørespecialist en udførlig høreundersøgelse. Her kan man efter ønske vælge prøveforløbet udelukkende med høreapparater, der er 100 procent dækket af det offentlige tilskud.

Høreprøven på apoteket afvikles mandag 3. juni klokken 9-15.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste