Hjælp til skoletrætte elever
Ny klasse skal samle skoletrætte elever op. De får flere virksomhedsbesøg og mere praktik på skoleskemaet
AALBÆK: Alle de skoletrætte elever i kommunen får efter ferien chancen for at starte på en frisk.
Aalbæk Skoleafdeling tilbyder nemlig eleverne en alternativ undervisning rettet mod umotiverede elever fra sjette til niende kalssetrin.
De skoletrætte har ofte svært ved at navigere i alle de krav, der stilles til dem i folkeskolen.
Og netop dét skal den nye klasse gøre op med.
Elevtallet vil være mindre, og det skaber rum til større fokus på den enkelte elev.
Desuden skal undervisningen indeholde mere praktik og flere virksomhedsbesøg.
Den nye klasse er dog kun for dem, der for alvor har mistet motivationen, ikke kan tage sig sammen til at komme afsted om morgenen og som måske har det ekstra svært fagligt.
Indtil videre starter seks elever efter sommerferien - og det er nok halvdelen af, hvad klassen vil kunne rumme.