Billede beskrivelse

Hjælp biblioteket med at pynte deres juletræ

09. november 2024 kl. 11.01

FREDERIKSHAVN: Børnebiblioteket har fået det fineste juletræ, men det mangler pynt. Derfor skruer biblioteket op for julehyggen lørdag den 23. november og håber, at byens børn vil hjælpe med at lave julepynt og udsmykke træet.

Det fortæller biblioteket. 

Julen er for mange forbundet med en masse hyggelige traditioner, og juletræet med sin pynt er en af dem. Børnebiblioteket i Frederikshavn glæder sig til jul, og i den anledning har de fået det fineste juletræ. Nu skal det pyntes, og de vil gerne have jeres hjælp.

Børnebiblioteket håber, at alle juleglade børn, deres forældre, bedsteforældre og venner vil hjælpe dem med at lave pynt og udsmykke juletræet lørdag den 23. november. Og hvem ved, måske I finder inspiration til juletræet hjemme i stuen?

Juletræet står i børnebiblioteket hele december, hvor det forhåbentlig kan sprede juleglæde blandt de mange gæster.

Arrangementet begynder klokken 10.00, og alle er velkomne. Kom og vær med til at skabe julestemning på biblioteket.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste